TYGE MORTENSEN
FOREDRAGSHOLDER, FACILITATOR og FREMTIDSFORSKER
Måske har de fleste en anelse om Grundtvigs betydning for kirke og skole. Det er nok færre, der tænker på den store indflydelse den grundtvigske bevægelse også har haft på det politiske og økonomiske liv. Men i den grundtvigske anskuelse kan det åndelige og det materielle slet ikke skilles ad.
"En kulturrevolution med direkte forvandlingskraft." Sådan er den grundtvigske bevægelse blevet betegnet af Ejvind Larsen, tidligere chefredaktør for avisen Information. De grundtvigske kredse var førende i den voldsomme omlægning af dansk økonomi, der med held blev gennemført i slutningen af 1800 tallet - især indenfor landbruget. Også dengang var verdensøkonomien i dyb krise. Markedspriserne på landrugsprodukter faldt drastisk - men kurven over det danske landbrugs indtjening steg! Økonomen Holger Gad har kaldt denne stigende kurve for "det økonomiske bevis for ånd!"
Rundt omkring i det danske landskab ser man fortsat sporene af den grundtvigske bevægelse. Højskoler og efterskole, friskoler, kirker for grundtvigske frimenigheder og valgmenigheder, forsamlingshuse, brugsforeninger, andelsforeninger, andelsslagterier og andelskasser. Dertil et utal af foreninger. Mange af disse foretagender er nu nedlagt, eller de er blevet organiseret på en anden måde. Sådan er historiens ubønhørlige gang. Den grundtvigske bevægelse lader sig ikke gentage i sin oprindelige form. "Tiderne skifte af frygt for ælde," som Grundtvig - også - skrev. Men det betyder jo langt fra, at den grundtvigske inspiration er død, og at den ikke kan sætte sig nye spor.
Når udenlandske forskere betragter det danske samfund udefra, undrer de sig over, hvor forholdsvis ubesværet det lykkedes at omforme en tilbagestående, enevældig stat til et moderne og velstående demokrati. Ingen blodsudgydelser eller masse deportationer, ingen voldelige opstande eller forsøg på militærkup, ingen folkedomstole og henrettelser.
Den amerikanske antropolog Steven M. Borish tillægger den grundtvigske bevægelse en stor del af æren for dette næsten enestående eksempel på en vellykket "nation-building". Efter hans mening kunne det tjene som model andre steder i nutidens ustabile verden. Derfor undrer han sig også over, at danskerne og danske historikere ikke selv ofrer denne opsigtsvækkende omstændighed mere opmærksomhed.
Måske er det på tide, at vi besinder os på den inspiration, der kan hentes hos Grundtvig og den grundtvigske bevægelse. Ikke så meget for fortidens skyld, men for nutiden og fremtiden.
Grundtvig?
Hvis man ikke kender NFS Grundtvig, kender man heller ikke ret meget til Danmarks nyere historie. Hverken kulturelt, politisk eller økonomisk. "En kulturrevolution med direkte forvandlingskraft." er Grundtvigs inspiration blevet kaldt.
Måske har de fleste en anelse om Grundtvigs betydning for kirke og skole. Det er nok færre, der tænker på den store indflydelse den grundtvigske bevægelse også har haft på det politiske og økonomiske liv. Men i den grundtvigske anskuelse kan det åndelige og det materielle slet ikke skilles ad.
"En kulturrevolution med direkte forvandlingskraft." Sådan er den grundtvigske bevægelse blevet betegnet af Ejvind Larsen, tidligere chefredaktør for avisen Information. De grundtvigske kredse var førende i den voldsomme omlægning af dansk økonomi, der med held blev gennemført i slutningen af 1800 tallet - især indenfor landbruget. Også dengang var verdensøkonomien i dyb krise. Markedspriserne på landrugsprodukter faldt drastisk - men kurven over det danske landbrugs indtjening steg! Økonomen Holger Gad har kaldt denne stigende kurve for "det økonomiske bevis for ånd!"
Rundt omkring i det danske landskab ser man fortsat sporene af den grundtvigske bevægelse. Højskoler og efterskole, friskoler, kirker for grundtvigske frimenigheder og valgmenigheder, forsamlingshuse, brugsforeninger, andelsforeninger, andelsslagterier og andelskasser. Dertil et utal af foreninger. Mange af disse foretagender er nu nedlagt, eller de er blevet organiseret på en anden måde. Sådan er historiens ubønhørlige gang. Den grundtvigske bevægelse lader sig ikke gentage i sin oprindelige form. "Tiderne skifte af frygt for ælde," som Grundtvig - også - skrev. Men det betyder jo langt fra, at den grundtvigske inspiration er død, og at den ikke kan sætte sig nye spor.
Når udenlandske forskere betragter det danske samfund udefra, undrer de sig over, hvor forholdsvis ubesværet det lykkedes at omforme en tilbagestående, enevældig stat til et moderne og velstående demokrati. Ingen blodsudgydelser eller masse deportationer, ingen voldelige opstande eller forsøg på militærkup, ingen folkedomstole og henrettelser.
Den amerikanske antropolog Steven M. Borish tillægger den grundtvigske bevægelse en stor del af æren for dette næsten enestående eksempel på en vellykket "nation-building". Efter hans mening kunne det tjene som model andre steder i nutidens ustabile verden. Derfor undrer han sig også over, at danskerne og danske historikere ikke selv ofrer denne opsigtsvækkende omstændighed mere opmærksomhed.
Måske er det på tide, at vi besinder os på den inspiration, der kan hentes hos Grundtvig og den grundtvigske bevægelse. Ikke så meget for fortidens skyld, men for nutiden og fremtiden.
Landsbyhøjskolen dokumenterede i 2019 Lars Thorkilds Bjørns store lysbilledforedrag om Grundtvig, Kold og Ingemann på 6 videoer. De kan alle ses her:
Nedenfor har vi lagt de to foredrag ind Lars Thorkild siden 1983 har holdt over 1000 gange: